I do, In Italy...

Volare inviterer jer til at fejre et af livets største øjeblikke i det betagende Puglia, hvor vi skræddersyr jeres unikke bryllupsweekend på Masseria Carrassa.

Drømmer I om en weekend med jeres nærmeste, hvor ceremonien finder sted mellem oliventræerne, hvor langbordsmiddage samler jer under åben himmel, og hvor festen fortsætter med dans i den historiske olivengrotte? Og om at blive indlogeret i det nyrenoverede masseria eller i glampingtelte blandt olivenlundens træer – i en atmosfære, hvor afslappethed og luksus går hånd i hånd?

Vi har skabt rammerne med stor omhu og arbejder tæt sammen med jer om at forme en helhedsoplevelse, hvor hver detalje er gennemtænkt. Resultatet er en stemningsfuld og æstetisk bryllupsweekend med fokus på nærvær, velsmag og ro – hvor vi guider jer trygt gennem hele forløbet og sørger for, at alt går op i en højere enhed.

I kan forvente et afstemt og gennemført program fra fredag til søndag, hvor I har hele stedet for jer selv og dermed oplever en sjælden følelse af intimitet og privathed.

Masseria Carrassa rummer en række forskellige udendørs og indendørs rum, som gør, at hvert måltid og hver stund får sit eget udtryk. Gæsterne vil løbende opleve nye stemninger og perspektiver – fra langbordsmiddage i olivenlunden til stille pauser i gården eller ved poolen.

Der er også tid til ro og fordybelse, hvor den syditalienske atmosfære får lov til at sætte sig. I kan nyde den lave Puglianske sol ved den nyopførte saltvandspool eller tage en tur til havet, som ligger tæt på ejendommen.

Om Volare

Værtsskab er vores kærlighedssprog. Vi tror på, at mad og socialt samvær er et universelt samlingspunkt, der bringer mennesker sammen og skaber meningsfulde øjeblikke.

Læs Mere

Eksempel på program

Hvert event er unikt og sammen skræddersyr vi dagene efter jeres ønsker. Her ses et eksempel på et bryllupsprogram fra fredag til søndag. Dagene kan krydres med et væld af forskellige oplevelser.

Gå til oplevelser

Fredag

· Afhentning i lufthavn
· Check in
· Rundvisning på Masseriaet
· Dukkert i poolen
· Vinsmagning
· Langbordsmiddag og BBQ i olivenlunden

Fredag

· Yoga
· Morgenmad
· Olivenhøst eller pooltid
· Let frokost
· Olivenoliesmagning
· Ceremoni blandt oliventræerne
· Bryllupskage og bobler i marken
· Velkomstdrinks  i grotten
· Bryllupsmiddag
· Drinks og dans

Fredag

· Brunch
· Afgang til marked
· Dukkert i poolen
· Check ud
· Afgang til lufthavn

Kontakt os

Puglia er et landskab fyldt med sanselige oplevelser og langsom skønhed. Her mødes det enkle og det ekstraordinære i alt fra krystalklare strande langs Adriaterhavet til farverige grøntsagsmarkeder og stemningsfulde vintagemarkeder i de små byer.

Oplev de ikoniske trulli-huse i Alberobello, de hvide klippebyer Monopoli og Polignano a Mare, eller tag på udflugt gennem det bølgende landskab, hvor oliventræerne står som stille vidner til århundreders historie.

Opholdet kan suppleres med cooking classes, hvor det lokale køkken folder sig ud i hænderne på jer selv, eller med deltagelse i olivenhøsten, når sæsonen tillader det. For dem, der søger ro, kan dagene også formes med massage, yoga og mindfulness i olivenlundens stille rammer.

Alt i Puglia bevæger sig i sit eget tempo – og inviterer jer til at gøre det samme.

Hvad er du interesseret i?

    FOLLOW US @VOLARE_MOMENTS